FRONTEND UDVIKLER SØGES

Vi søger en skarp frontend udvikler med et godt grafisk øje og indsigt i brugeradfærd på hjemmesider og digitale platforme.

Matcher du beskrivelsen, så er det lige dig, vi leder efter! Vi vækster på online generelt og søger lige nu en kollega, der har lyst til at arbejde med hjemmesideudvikling og herunder online markedsføring.

DINE OPGAVER:

Udvikling af hjemmesider og implementering af webdesign.
Support og løbende opdateringer på bestående hjemmesider.
Implementering af indhold og at skabe synergi mellem forskellige online platforme i tæt samarbejde med vores contentteam.

HVEM ER DU?

Du har erfaring med udvikling af hjemmesider i opensource systemerne Joomla og Wordpress. Du har et godt grafisk øje for webdesign og indsigt i online brugeradfærd. Du interesserer dig for udviklingen indenfor online kommunikation, og endeligt elsker du at sparre med kunder og kollegaer om udvikling af hjemmesideløsninger.

Dine tekniske kompetencer - du har stor kendskab til og kan arbejde sikkert og selvstændigt med:
PHP, JavaScript framework som jQuery, HTML5, CSS3 / Less, MySQL, Bootstrap og XML.

Har du andre relevante færdigheder, såsom SEO, opsætning af e-mailkampagner i Mailchimp, e-commerce eller andre grene af online, så kommer din ansøgning øverst i bunken.

HVEM ER VI?

Hos TOUCHÉ bliver du en del af et mindre design- og kommunikationsbureau, hvor vi altid har mange bolde i luften. Vi har eget studie, som benyttes til film og foto, der benyttes til online content. Vores kunder spænder bredt, og du vil blandt andet komme til at arbejde med velkendte brands indenfor livsstil, interiør og børnemode. Du får en håndfuld gode kollegaer, løn efter kvalifikationer og en sund og nærende frokostordning.

ANSØG

Kan du se dig selv i stillingen? Så send din ansøgning og CV pr. mail og fortæl lidt om, hvorfor du gerne vil arbejde hos TOUCHÉ. Ansættelse hurtigst muligt. Ansøgning og evt. spørgsmål kan sendes til kreativ dir. Kent Dahl på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Ansøgningsfristen er 31. oktober 2018.